Mødebooker

Har du erfaring med mødebooking og salg over telefonen, og drives du af at skabe resultater? Så er du måske en af de mødebookere, KLP Pension søger netop nu. Vi har det seneste år oplevet en ekspansiv vækst, og kravene til sælgerstaben er tilsvarende højnet. Der er derfor brug for flere stærke salgsressourcer til at indgå i teamet.

Jobbet:

Vi søger en resultatorienteret mødebooker, til at indtræde i vores rådgiver team. Teamet består allerede af 2 andre fuldtidsbookere, og du vil i det daglige referere direkte til salgschefen.

Jobbet som mødebooker bestrides fast fra KLP Pensions kontor i Høje Taastrup, hvor telefonen vil være dit primære arbejdsredskab. Som mødebooker hos KLP Pension vil dine primære arbejdsopgaver være følgende:

  • Din opgave er, helt specifikt, at booke møder til vores pensionsrådgivere over telefonen. Du skal overbevise potentielle kunder om, at KLP Pension er den helt rigtige virksomhed at samarbejde med, når det kommer til deres pensionsordning. Og det er bestemt ikke løgn!

Din profil:

Du har lysten til at styrke dine kompetencer indenfor telemarketing og eventuelt kan se en karrierevej i branchen. Personlig gennemslagskraft er alfa og omega i dette job. Du kan lide at sælge og motiveres af målsætninger. Du vil udelukkende sidde med udgående opkald, og det er derfor afgørende for din succes, at du kan holde gejsten til at ringe ud til kunder dagen lang. Samtidig er det vigtigt, at du er empatisk og formår at kunne sætte dig i kundernes sted. Erfaring med mødebooking er ikke en nødvendighed, da du vil få al den træning du har brug for.

Derudover forventer vi, at du:

  • Brænder igennem på telefonen
  • Har masser af energi og gåpåmod
  • Er resultatorienteret
  • Er udadvendt og initiativrig
  • Motiveres af skarpe målsætninger
  • Er en teamplayer

Som person forstår du vigtigheden i at gå til opgaverne med et smil og ser en glæde i at bidrage positivt til en travl hverdag. Du er udadvendt, arbejdsom og sætter en ære i dit arbejde. Du er en stærk kommunikator, og det forventes, at du er velformuleret i tale og på skrift på dansk.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling i en succesfuld virksomhed i vækst
  • Mulighed for deltid og fuldtid
  • En attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer
  • Fleksible arbejdstider i tidsintervallerne mandag til fredag kl. 9.00 til 19.30

Vil du være en del af teamet?

Så send din ansøgning til: kontakt@klppension.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Patrick Touré på +45 43 20 57 20.

Opstart hurtigst muligt efter aftale.

Skriv til os

Find os her